Mindst 49 dræbt i togulykke i Argentina

  • 22. februar 2012 22:26
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Et halvt hundrede er dræbt og over 500 kvæstet i Argentina, da et tog forulykkede på en station i myldretiden.

En alvorlig togulykke har kostet mindst 49 mennesker livet i den argentinske hovedstad, Buenos Aires.

Omkring 550 er kvæstet i ulykken, oplyser Daniel Russo, der er leder af myndighedernes kriseberedskab.

- Desværre må vi meddele, at der er 49 dræbt ved ulykken, heriblandt et barn, siger polititalsmand Nestor Rodriguez på et pressemøde.

Antallet af dræbte kan fortsat stige, fordi tilstanden beskrives som alvorlig for flere af de kvæstede, siger lederen af ambulancetjenesten, Alberto Crescenti.

Han tilføjer, at der ikke længere er nogen, der er fastklemt inde i toget.

Russo oplyser, at mange af de tilskadekomne har fået knoglebrud og andre alvorlige kvæstelser.

Et par timer efter, at ulykken havde fundet sted omkring klokken 8.30 (13.30 dansk tid) i morgenmyldretiden, arbejdede redningsmandskab fortsat på at befri de omkring 30 mennesker, der stadig var spærret inde i eller klemt fast under de væltede togvogne.

Det første bekræftede dødsoffer var en syvårig dreng, som befandt sig i en af togets forreste vogne.

Drengen var fastklemt i over tre timer, men blev erklæret død på perronen, efter mandskabet fik ham skåret fri, oplyser Crescenti til avisen Buenos Aires Herald.

Ulykken skete, da et tog bragede ind i en stopklods for enden af et spor og derpå kørte af sporet på stationen Once, som er en af Buenos Aires' travle stationer.

Ifølge transportminister Juan Pablo Schiavi, der indfandt sig på stationen kort efter ulykken, kom toget kørende ind med en fart på 26 kilometer i timen, men havde sænket farten til omkring 20 kilometer i timen, da det kolliderede med en stopklods for enden af sporet.

- Vi tror, at der var et problem med bremserne, siger Schiavi.

- På grund af kraften i sammenstødet blev togets anden vogn presset seks meter ind i den forreste, forklarer ministeren.

/ritzau/AFP

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 2

Sektionsforsiden lige nu

Seneste nyt

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Masser af glæde til fodboldstævne Masser af glæde til fodboldstævne

    19.05.12 0:42
  • Sejr til Hobro Hobro overtog 6. pladsen i 1. division fra FC Fredericia, da nordjyderne lørdag vandt 2-1 på eget gr...

    19.05.12 1:10
  • 62-årig løsladt Nordjyllands Politi ville lørdag formiddag gerne have varetægtsfængslet en 62-årig mand fra Aalborg,...

    19.05.12 0:52
  • Bedre Madpakker Madpakker skal være bedre

    19.05.12 1:22
  • Ville slå betjent ihjel En 30-årig kvinde fra Aalborg blev lørdag formiddag varetægtsfængslet til 4. juni for at have truet ...

    19.05.12 0:32
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
20-05-2012
Læs mere