De nordjyske kommuner undrer sig over, at byer langs Limfjorden ikke er udpeget som risikoområder for oversvømmelser.
De nordjyske kommuner har under ét protesteret mod det oplæg, som Naturstyrelsen under Miljøministeriet sidste år kom med til udpegning af områder, hvor der kan være fare for ekstreme oversvømmelser.
Enkelte kommuner - bl. a. Morsø og Jammerbugt kommuner - har desuden sendt egne protester mod statens oplæg. Intet har de fået ud af det.
De nordjyske kommuner har kunnet hente opbakning i Kommuners Landsforening, hvor man undrer sig over, at Limfjorden ikke - som det f.eks. er sket med Køge Bugt-området - er blevet betragtet som et sammenhængende kystområde. Det kunne have betydet, at flere byer langs Limfjorden var kommet med i kortlægningen af risikoområder.
Skal forebygge oversvømmelser
Baggrunden for kortlægningen er de massive oversvømmelser der for en halv snes år siden var især i Centraleuropa. Det fik EU-kommissionen til at lave et direktiv, der herhjemme er resulteret i en lov og vurdering og styring af faren for oversvømmelser.
- Af respekt for EU-samarbejdet har vi villet overholde den tidsfrist, som EU-kommissionen havde fastsat for udpegning af risikoområdet. Fristen udløb ved juletid, og vi har kun foretaget mindre justeringer i forhold til det oprindelige oplæg, siger kontorchef Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen.
Til efteråret vil regeringen komme med et forslag til udarbejdelse af kommunale klimatilpasningsplaner.
- I klimatilpasningsplanerne bliver spørgsmålet om udpegning af områder, hvor der er risiko for oversvømmelser, et vigtigt element, siger Jakob Møller Nielsen.
Tvivl om økonomi
Borgmester Mogens Gade (V), Jammerbugt Kommune, stiller sig dog ikke tilfreds med, at der sker en opfølgning med en lov vedrørende klimatilpasning. Han forudser, at den udpegning, som staten nu har foretaget af risikoområder, får betydning for mulighederne for at få tilskud fra staten og fra EU til en indsats mod oversvømmelser. Hans bekymring er, at de kommunale klimatilpasningsplaner i nogen udstrækning blot bliver en ny opgave, der bliver skubbet over på kommunerne, og at regeringen ikke sender tilstrækkeligt med penge med til løsning af opgaven.
- Kommunernes økonomi har det svært. Finansieringen bliver et problem. Er det penge, som regeringen forestiller sig, at vi skal tage fra f.eks. hjemmehjælpen, spørger Mogens Gade?
Meget udsatte områder
I forvejen er de nordjyske kommuner ved at forberede sig på de handleplaner, de skal lave i forhold til statens vandplaner.
- I forhold til vandplanerne - hvis de bliver gennemført - er det jo lige ved, at halvdelen af Jammerbugt Kommune bliver oversvømmet. Derfor er det underligt, at Limfjordsområdet ikke nu er taget med i udpegning af steder, hvor der er fare for oversvømmelser, siger han.
Gennemførelsen af vandplanerne har han bedt om et møde med miljøminister Ida Auken (SF) om.
- Vi vil gerne diskutere, hvilke virkemidler, der kan bruges for at mindske udledningen af næringsstoffer. Ny metoder kan måske hindre, at der i forbindelse med etablering af vådområder skal ske oversvømmelse af store arealer, siger Mogens Gade.
Rig oversvømmelseshistorie
I Jammerbugt Kommune er risikoen for oversvømmelse meget konkret, idet kommunen og et digelav arbejder på at forhøje Gjøl-Ølanddæmningen, der inden for det seneste par år har været oversvømmet.
Kystdirektoratet har været med i udpegningen af områder, hvor der er fare for oversvømmelser. Direktoratet er enigt i, at Limfjordsområdet kan ses som et sammenhængende kystområde. Men direktoratet vurderer ikke - sammenholdt med f.eks. byerne ved Køge Bugt - at byerne ved Limfjorden udgør et sammenhængende risikoområde.
For lav værdi
I den udpegning, der nu er sket, har et afgørende kriterium været, at risikoområdet skulle omfatte mindst 500 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på mindst to milliarder kroner.
- De enkelte større byer ved Limfjorden ligger langt fra den valgte afgrænsning på to milliarder kroner, vurderer Kystdirektoratet.
Den måde ejendomsværdierne indgår i grundlaget for udpegning af risikoområder har tidligere fået Morsø Kommunes borgmester Lauge Larsen (S) op af stolen. Han har i en indsigelse peget på, at i Nykøbing Mors er der 800 ejendomme, der kan være truet. Men ejendomsværdien løber samlet kun op i lidt over en milliard kroner, og derfor er Nykøbing ikke udpeget.
-
Print artikel
08. feb 2012 kl. 11:18
jens Holm
Læs/besvar
Det er så slet ikke kun stakkelsNordjylland, der ignoreres. I øvrigt er Nordjylland ikke ignoreret. Man har sat en række kriterier, som man er beordret til at EU.
Når man sætter focus på huse/bygninger, så er 500 skaldede styk her ikke noget i den store sammenhæng. Der er heller ikke afsat midler hverken til de afmærkede områder eller andre.
Vil man noget, så må man akkurat som så mange selv komme med noget, der dækker på landslan. Det koster en årrræke mange, mange mia. hvert år og det er hverken stat, region, kommunen eller private, som skal vælge til og fra - og ikke bare det - Man skal både have betalingsvilje og evne.
Næh, det er os allesammen. Ud over det nævnte har man jo på akkurat samme måde en øget nedbørsmængde i kraftigere nedfald, som så ikke kan slippe væk.
Det er helt hen i vejret, at på stå, at nogle udgifter bliver skubbet over på kommunerne. I øvrigt så bor vi allesammen i kommunenr hr Borgmester. Kernen er jo, der ikke er noget at skubbe.
Når Borgmesteren så spørger om pengene skal tages fra hjemmehjæpen, så er det akkurat den samme hule sang helt skråt for. Skal folketinget/regeringen så trykke pengene ...
Her er jo netop malet med meget bred pensel, når disse områder er afsatte som de såkaldt værste. Det er klart, det er lige dårligt, hvis man mister sit hus her eller i en af inddæmningerne på lolland, falster, lammefjorden, åmosen, amager eller nord for Saltum.
Så prøv igen Hr Borgmester. Få lidt mere krop på det.
Vil man more sig med, hvor man fremover får et godt salg i svømmeveste, stylter, husbåde og gondoler, så er der dette link.
klimatilpasning.dk
Læs/besvar
08. feb 2012 kl. 12:33
Tapio
Læs/besvar
Nu er Limfjorden jo ikke breddere end, man kunne lave et slusesystem i begge ender.På den måde kunne alle fremtidige oversvømmelser undgåes og der kunne laves en broforbindelse Hals -Egense.
Læs/besvar
08. feb 2012 kl. 17:53
jens Holm
Læs/besvar
Ja Tapio.
Der er i hvert fald nogen, som har regnet på at lukke Harboøre på den måde. Det burde tage noget af toppen. Men det er jo ikke hullet menn hele tangen, der skal vedligeholdes ekstra og måske forhøjes.
Læs/besvar
08. feb 2012 kl. 18:36
Tapio
Læs/besvar
Ikke noget problem, der er masser af materiale i f.eks Ejer Bavnehøj, den kunne fint jævnes lidt ud.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
26