Tre bilister repsekterede ikke afspærring og fik i stedet en bøde.
To biler stødte ved godt 19-tiden søndag aften sammen på motorvejen ved Brønderslev - heldigvis uden, at der skete andet end materiel skade.
Alligevel valgte politiet at spærre motorvejen af i godt og vel en times tid.
- Der løb olie og kølervæske ud af bilerne, og det gjorde vejen ekstremt glat, så bilerne skøjtede nærmest rundt. Så det var simpelthen for farligt for vore folk og Falckfolkene, der skulle rydde op efter uheldet, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.
Bilister fik bøde
Bilisterne i sydgående retning blev ledt fra motorvejen ved afkørsel 5 Vrå.
- Desværre var der tre bilister, der ikke respekterede hverken Vejdirektoratets tavlevogn, som holdt ved afkørslen, eller de kegler, der var sat op tværs over motorvejen. Men vi fik advaret vore betjente på ulykkesstedet, så de kunne stoppe bilisterne, som fik sig et bødeforlæg for ikke at repektere vore anvisninger, siger vagtchefen.
-
Print artikel
06. feb 2012 kl. 01:31
vild®
Læs/besvar
Så kan de dælme lære det, jeg håber det bødeforlæg de får er tilstrækkelig stort og der også følger et klip i kørekortet med.
Læs/besvar
06. feb 2012 kl. 01:44
Nick M
Læs/besvar
Kun klip? De har tydeligvis vist at de ikke forstår selv de mest basale færdselsregler. Det burde koste kortet :-) Nogle bilister er desværre ikke for smarte (kloge?)!
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
20